Sådan foregår The Transformation Game

Helle Brok arrangerer Transformationsspillet

 

Du spiller på din livsvej

En cirkulær tavle symboliserer hver spillers verden, og efterhånden som du bevæger dig langs din ‘livssti’, får du bredere perspektiver på dine særlige mønstre og holdninger, genkender dine styrker, gennemgår og løser udfordringer og udforsker nye muligheder.

Mange af felterne og kortene beder dig om at udvise initiativ og fantasi, dele på et dybt personligt plan og træffe dine egne valg og beslutninger – ligesom livet!

Du starter med at vælge et fokus/et mål – og beskriver nærmere, hvad du ønsker at opnå. Dette er fundamentet gennem hele spillet.

Herefter spiller du på brættet på din livsvej. Der er en vej til hver spiller, og der kan deltage op til 5 spillere. På vejen lander du på forskellige felter, som alle giver indsigt, viden og erfaring, der er brugbar i forhold til det, du ønsker at opnå.

Du vil få oplevelser og erfaringer med at træffe beslutninger, bruge intuition, lytte indad/meditation – og på din vej få indsigt i, hvilke blokeringer og indre visdom, du har i forhold til at opnå dit fokus, og på brættet er der desuden felter med engle, mirakler, depressioner og universets feedback. 

Spillet spejler dit liv med en stærk og til tider forbløffende præcision. Ligeledes har mange oplevet en næsten magisk forandring, som opstår, efter man har spillet The Transformation Game ®. 

Englekort

 

Udvikling og spiritualitet

Spillet er udviklet i en spirituel kontekst. Der er dog ingen forventning om, at man tror på noget bestemt.

Det spirituelle aspekt indgår i spillet på lige fod med det fysiske, mentale og emotionelle –  og terapeutiske metoder vil sammen med den mere spirituelle tilgang præge faciliteringen af spillet. 

Vi vil forholde os til at lytte indad – og har en respekt for både det synlige og usynlige, som kan komme til os i forskellige former som intuition, fornemmelser, lyde og billeder.

Vigtigst er det, at man som deltager medbringer både en forandringsparathed såvel som en ”forundringsparathed”. Undervejs på dagen vil du få feedback og støtte fra de andre deltagere og mig, ligesom du vil dele dine oplevelser og tanker.

Mit spirituelle udgangspunkt kan du læse mere om under min profil.